Tirsdag den 17. april 2012 Kl. 20.15 i Cinema 3

KulturCenter Limfjord og Cinema3 viser i sæsonen 2011/2012 udvalgte operaer fra The Royal Opera House i Covent Garden i London. Den tidligere leder af Den Kongelige Opera her i Danmark - Kasper Holten - er ny direktør for The Royal Opera House, og derfor er de nye forestillinger herfra ekstra interessante set med danske øjne.
Rigoletto
Baseret på Victor Hugos kontroversielle skuespil, ”Le Roi s’amuse”, forårsagede Verdis opera fra 1851 en af hans mange konflikter med censorerne før den fik premiere i Venedig. Efter et par små mindre kompromiser blev værket først en lokal succes og triumferede derefter internationalt. I Rigoletto kortlægger Verdi skæbnen for sine eviggyldige karakterer – den plagede nar der prøver at hævne sig på sin hjerteløse playboy-herre, hertugen af Mantua, som skødesløst har forført Rigolettos uskyldige datter, Gilda – i musik med umådelig teatralsk slagkraft.
David McVicar’s opsætning myldrer med liv og farve og udgør en ideel ramme til Verdis udforskning af kærlighed, følelsesladet svig og den mørkeste hævn.
HUSK: En opera koncert i Cinema3 er en oplevelse på første klase! Perfekt lyd, bløde stole og knivskarpt billede på ikke mindre end 96 m2!
Rigoletto opføres italiensk med engelske undertekster.
Stykket er i 3 akter og varer 3 timer inklusiv pauser.
HANDLING
1. akt
Der er fest i hertugpaladset, og den elskovs-syge hertug beretter om en ukendt skønhed, han har set i kirken, inden han begynder at gøre kur til en grevinde, mens hendes mand ser hjælpeløst til.
Den pukkelryggede hofnar Rigoletto gør nar af greven, der går efter hertugen og sin kone.
Siden foreslår Rigoletto, at hertugen "skiller" sig af med greven, for at få frit spil med konen. Greven og de andre hoffolk er irriterede over Rigolettos bemærkninger, men nu forstyrres festen af en anden greve - Monterone, der anklager hertugen for at have bortført og vanæret hans datter.
Rigoletto svarer ham hånligt på hertugens vegne.
Monterone bliver dybt fornærmet og forbander såvel hertugen som Rigoletto, hvilket tydeligvis ryster Rigoletto. Greven føres bort i lænker.
På vejen hjem møder Rigoletto lejemorderen Sparafucile, der tilbyder ham sine tjenester. Rigoletto er ikke interesseret, men udspørger dog lejemorderen
Rigoletto har selv en datter, som han gør alt for at beskytte mod de pigeglade mænd i byen.
Gilda får dog lov til at gå i kirke om søndagen, og her har hun naturligvis set en ung mand, som hun har forelsket sig i.
Den unge mand, som Gilda har kastet sine øjne på er ingen anden end hertugen i forklædning, og hertugen gengælder hendes interesse.
Han sniger sig i sin forklædning ind til Gilda, lader som om han er en fattig men ærlig ungersvend, og erklærer hende sin kærlighed.
Udenfor er hertugens mænd samlede for at hævne Rigolottos syrlige bemærkninger, og i den tro, at de bortfører hofnarrens elskerinde som hævn, bliver Gilda bortført.
2. akt
Hertugpaladset
Hertugen opdager, at hans mænd har bortført Gilda, og han skynder sig til hende, og giver besked om, at han ikke vil forstyrres resten af natten.
Rigoletto er i mellemtiden kommet op på paladset, og han forstår, at Gilda er i hænderne på den elskovssyge hertug.
Han trygler mændene ved hoffet om at hjælpe ham med at befri datteren, men de tror, Gilda er Rigolettos elskerinde.
Gilda kommer ind, og erklærer, at hun stadig elsker hertugen, men Rigolotto sværger at hævne den tabte dyd.
3. akt
En kro udenfor bymuren
Rigoletto og Gilda kigger gennem et hul i muren til Sparfuciles kro, for at Gilda kan forstå, at hertugen er en troløs sjæl.
Hertugen synger om kvinders ustadighed, og begynder at lægge an på Sparafuciles søster Maddalena.
Rigolotto sender Gilda til Verona, og betaler Sparafucile halvdelen af den aftalte sum for mordet på hertugen.
Hertugen er gået i seng, og Maddalena, der er blevet forelsket i ham beder ham om at forlade kroen, men det vil han ikke.
Maddalene beder broren om ikke at myrde hertugen, og Sparafucile lover, at hvis en fremmed banker på døren inden midnat, vil han myrde den fremmede i stedet for, vel vidende, at der er en storm på vej, og at ingen begiver sig ud i det vejr.
Den samtale overhører Gilda, der ikke har fulgt farens ordre om at rejse til Verona, og hun beslutter at ofre sit liv for hertugen, som hun stadig elsker.
Hun banker på døren, og bliver myrdet i hans sted.
Da Rigoletto ved midnat kommer for at hente liget, forslår morderen, at de straks kaster sækken i floden, men Rigoletto vil nyde sin hævn.
Da han slæber afsted med sækken hører han dog pludselig hertugens sang, og mens han flår sækken op, oplyses Gildas ansigt af et lyn.
Gilda kommer til bevidstshed et kort øjeblik, og beder om tilgivelse, inden hun dør.
Grev Monterones forbandelse er dermed gået i opfyldelse.